Separatkloakering: hvad betyder det for dig, hvem betaler, og hvad koster det?

Separatkloakering betyder, at regnvand og spildevand løber i hver sin ledning i stedet for i én fælles ledning. Regnvandet fra tag og belægninger går til regnvandsledningen eller ned i jorden, og spildevandet fra toilet, bad og køkken går til rensningsanlægget. Når forsyningen har lagt de nye ledninger i vejen, giver kommunen grundejerne et påbud om at gøre det samme på egen grund inden for en frist. Du betaler selv arbejdet på grunden, men du kan vælge mellem en ny regnvandsledning og at holde regnvandet på grunden.

Hvorfor separerer kommunen?

Kommunens spildevandsplan bestemmer, hvilke områder der skal separatkloakeres, og hvornår (miljøbeskyttelsesloven § 32). Bolius forklarer, at flere skybrud og flere boliger belaster de gamle fælleskloakker. Når de løber over, kan kloakvand komme op i kældre og ud i søer, vandløb og hav. Med to ledninger skal rensningsanlæggene ikke rense regnvand.

Tjek din kommunes planer: Find spildevandsplanen på kommunens hjemmeside. Den viser, om dit område skal separeres, og hvornår. Har du ikke fået et påbud, er det ikke sikkert, at det er aktuelt for dig i mange år.

Hvad betyder påbuddet?

Påbuddet gives efter miljøbeskyttelsesloven § 30. Bygningsreglementet kræver, at afløbet på grunden laves som et separatsystem, når hovedledningerne er udført som separatsystem, eller når myndighederne kræver det (BR18 § 73).

Læs påbuddet grundigt, og kontakt kommunen, hvis fristen eller løsningen giver problemer.

Dine to muligheder

1. Ny regnvandsledning. En kloakmester lægger en ny ledning til regnvandet fra tagnedløb og brønde ud til forsyningens regnvandsledning ved skel. Den gamle ledning bruges så kun til spildevand. Det er den løsning, der passer til de fleste grunde, især små grunde og grunde med tæt lerjord.

2. Regnvandet bliver på grunden. Med lokal afledning af regnvand (LAR) siver vandet ned eller samles på grunden, fx i en faskine eller et regnbed. Det kræver som regel kommunens godkendelse, egnet jord og plads til afstandskravene. Til gengæld skal der ikke graves så meget.

Bygningsreglementet siger desuden, at tagvand skal holdes på egen grund (BR18 § 77, stk. 2), så det ikke løber ind til naboen.

Hvem betaler?

Bolius skriver dog, at nogle kommuner opkræver tilslutningsbidrag, når nye regnvandsrør kobles til. Spørg forsyningen, hvad der gælder hos dig.

Tilbagebetaling ved LAR: Holder du alt regnvand på grunden, kan forsyningen tilbagebetale op til 40 % af standardtilslutningsbidraget (betalingsloven § 4 a). Det er ikke en ret. Udtræden kræver kommunens tilladelse, og området skal være udpeget til det i spildevandsplanen (spildevandsbekendtgørelsen § 18). Fredensborg Kommune er et eksempel på en kommune, der har givet mulighed for det. Standardtilslutningsbidraget er 83.464,63 kr. inkl. moms pr. boligenhed i 2026.

Hvad koster separatkloakering?

Prisen varierer meget fra grund til grund. Kilderne er ikke helt enige (hentet 1. oktober 2026):

Samlet ligger prisen på ca. 10.000 til 105.000 kr., og det typiske niveau er ca. 40.000 til 75.000 kr. pr. 2026. Bolius' og Fredensborgs tal oplyser ikke moms. Meget store ejendomme kan koste mere.

Det trækker prisen op: lange ledninger rundt om huset, dybe rør, mange nedløb, flere brønde, nedløb midt i et fladt tag og belægninger, der skal brydes op. Kloakarbejde på egen grund kan give håndværkerfradrag for grøn istandsættelse for arbejdslønnen.

Sådan kan du spare

Bolius giver tre råd til en billigere separering:

• Hold regnvandet på grunden, hvis jorden og pladsen tillader det. Ifølge Bolius er det oftest markant billigere end nye rør, og nogle kommuner giver en del af tilslutningsbidraget tilbage.
• Luk de nedløb, der ligger længst fra vejen, og vend tagrendens fald, så vandet løber til et nedløb tættere på. De gamle nedløbsrør skal proppes af af en autoriseret kloakmester.
• Få tilbud fra flere kloakmestre. Priserne for samme opgave kan variere meget, og det kan give en lavere pris at bestille opgaven sammen med naboerne eller grundejerforeningen.

Sådan kommer du i gang

1. Find kloaktegningen i kommunens byggesagsarkiv, så kloakmesteren kan se, hvor ledningerne ligger.
2. Få en TV-inspektion af de gamle ledninger. Den viser, om de kan genbruges til spildevand, og hvor de ligger. Se TV-inspektion af kloak.
3. Overvej LAR, hvis grunden er stor og jorden egnet.
4. Bed om tre tilbud på samme grundlag, med tegning og TV-rapport.
5. Spørg naboerne, om I kan bestille arbejdet samlet.
6. Søg dispensation i tide, hvis prisen bliver meget høj, og kommunen har en ordning.
7. Gem færdigmeldingen og den nye tegning, når arbejdet er gjort.

Skal ledningerne alligevel graves op, så overvej at skifte gamle spildevandsrør samtidig. Grænsen mellem dine ledninger og forsyningens står i guiden om stikledning og skelbrønd, og kloakmester-guiden viser, hvordan du tjekker autorisationen. Flere guides står under Regnvand, dræn og separatkloakering.